Kiropraktik

Hvad er en kiropraktor?

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med at undersøge, diagnosticere, forebygge og behandle smerter og nedsat funktion i muskler og led.

Man kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra læge eller speciallæge. Kiropraktoren er uddannet – og forpligtet – til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori en lidelse består.

Som en del af undersøgelsen kan foretages røntgenundersøgelse og ultralydsundersøgelse, når dette skønnes hensigtsmæssigt. I de tilfælde, hvor der er behov for yderligere undersøgelser, som ikke kan foretages på klinikken, samarbejder kiropraktoren med patientens praktiserende læge om henvisning til relevante undersøgelser.

Læs mere på kiropraktorforeningens hjemmeside

Hvad kan kiropraktoren behandle

Her indsættes helkropsbillede hvor det er muligt at klikke på de forskellige kropsdele og derunder få et tekstfelt frem om nedenstående punkter.

Hovedpine

Hver tiende dansker har ondt i hovedet mindst én gang om ugen. Hovedpine er en folkesygdom, der rammer på tværs af køn og alder. Heldigvis har langt de fleste personer kun få eller lettere anfald.

Hovedpine kan skyldes mange forskellige ting. Hvis du jævnligt har hovedpine er det vigtigt at du får det undersøgt. Hvis den rigtige behandling samt forebyggelse iværksættes kan man ofte komme hovedpinen til livs.

Den hyppigste hovedpine er spændingshovedpinen. Ved spændingshovedpine varer symptomerne fra 30 minutter til 7 dage. Denne hovedpine føles ofte som om du har et stramt bånd om hovedet.

Du er sandsynligvis ofte plaget af muskelspændinger over skulderåget og imellem skulderbladene, og du har måske også en dårlig holdning.

Nakkehovedpinen stammer som navnet antyder fra nakken. Den skyldes at leddene i nakkerygsøjlen ikke bevæger sig frit. Det giver spændinger der trækker op som hovedpine til baghovedet eller de stråler helt frem til øjet.

Nakke

Kender du fornemmelsen af at skulderne sidder helt oppe ved ørerne, nakken spænder og hovedpinen ligger som en tung kappe omkring hovedet?

Ofte er der ingen gener om morgenen, men op ad dagen efter flere timers arbejde ved skrivebordet og computeren begynder nakke og skuldre at spænde op. I nogle tilfælde kan det give smerter eller spændinger helt ud i armene til albuer eller håndled.

Hvis nakkesmerterne opstår akut og man føler at hovedet er låst fast i en bestemt stilling er der oftest tale om et regulært hold i nakken.

Man kan vågne med det om morgenen eller det kan komme ved at man lige drejer hovedet for at kigge bagud eller ved at man reder sit hår.

Skulder

Smerter i skulderen kan have mange årsager. F.eks. slag eller stød mod armen, overbelastning af skulderens muskler efter hårdt fysisk arbejde, irritation af en slimsæk, for snævre pladsforhold i leddet og ikke mindst kan smerterne fremkomme pga. overbelastning af bruskskiverne mellem de nederste halshvirvler eller nedsat bevægelse i dette område.

Nerveirritation:

Nerverne, der forsyner armen, udgår fra rygmarven og passerer ud imellem halshvirvlerne tæt ved bruskskiverne, for at fortsætte hele vejen ud i armen til fingrene.

Ved bevægelse af nakken bevæges bruskskiverne imellem halshvirvlerne og hvis disse bruskskiver er overbelastede opstår der hævelse i området og nerverne, der passerer tæt forbi, bliver irriterede.

Nerverne er ansvarlige for formidling af smerten og ved overbelastet bruskskive opleves smerten både i nakken og ud i armen. Dette kan i sjældne tilfælde være forstadium til diskusprolaps, så det er meget vigtigt at være opmærksom på hvilke aktiviteter, der provokerer symptomerne og undgå disse.

Hvis du er faldet og har taget imod med hænderne kan det have påvirket ledkapslen i skulderen, så leddet er blevet ustabilt. I de situationer er genoptræning af specielt de 4 stabiliserende muskler vigtigt, for at få den bedst mulige funktion af leddet.

Frossen skulder:

Kold skulder (frossen skulder) er en slags betændelsesreaktion i vævet omkring et skulderled. Det er kapslen, der -klistrer- sig fast på overarmens kuglehoved i skulderleddet på grund af ændringer af stofferne i ledhinderne.
Det har ikke noget med bakterier at gøre, men kan komme efter senebetændelse eller betændelse i en slimsæk i skulderleddet. Ofte er der dog ingen sygdom i øvrigt i skulderleddet.

Albue

Tennis -, golfalbue eller museskade:

Alle tre navne dækker over smertetilstande ved albuen og de opstår ofte som følge af overbelastning. Det kan f.eks. skyldes arbejde med computermus eller mange gentagne håndledsbevægelser ved brug af værktøj. Smerter ved albuen kan også skyldes irritation af nerverne i nakken.

Symptomerne er smerte i muskulaturen ved albuen og nogle gange stråler det ud mod fingrene. Der ses ofte forværring op ad dagen ved belastning af albuen. Hvis det har stået på i længere tid kan man også opleve smerter i hvile.

Hånd

Hvis du i dagligdagen bruger håndled og fingre meget kan du opleve, at fingrene – især om natten – prikker og stikker og det kan være svært at sove for disse forstyrrende symptomer. Denne prikken og stikken kan skyldes, at senerne i håndleddet pga. overbelastning hæver og der bliver efterhånden pladsmangel, der hvor senerne passerer håndleddet. Dette kaldes carpaltunnelsyndrom. Når senerne hæver bliver nerven, der forsyner tommelfingeren, pegefingeren og langefingeren klemt og det forårsager prikken og stikken i fingrene. Mange oplever at de kan lindre bl.a. de natlige symptomer ved blot at ryste hånden. Men symptomerne kommer tilbage efter noget tid.

Behandling:

Ved at løsne de små led i håndleddet og udspænde underarmens muskler kan symptomerne i mange tilfælde lindres.

Snurren og prikken i fingrene kan også skyldes påvirkning af nerverne i nakken, f.eks. ved nedsat bevægelse mellem de nederste halshvirvler. En anden årsag kan være spændte halsmuskler.

Brystryg

Låsninger i brystryggen kan forårsage skarpe rygsmerter, der trækker rundt langs kroppen mod brystet. I mange tilfælde kan man ved dyb vejrtrækning opleve, at det gør ondt i brystet og/eller ryggen.
Låsninger kan forekomme i alle aldersgrupper og de fleste oplever, at det opstår ved et skævt løft eller vrid med overkroppen. De der har prøvet det ved, at det er meget hæmmende for dagligdagsfunktioner, men det kan heldigvis afhjælpes med behandling.

Lænd/bækken

Mange oplever perioder i deres liv med smerter i lænden eller i bækkenet. Langt de fleste gange er der tale om en ufarlig – om end meget generende – tilstand.

De fleste vil opleve det som et hold i lænden (hekseskud), hvor man vil opleve at være låst i lænden – og at bevægelse vil være smertefuldt. Det opstår som følge af en uhensigtsmæssig belastning i forhold til hvor stærke de små styrende muskler i lænden er. Dvs nogle vil opleve at de får et hold bare ved at sætte en kop i opvaskemaskinen mens andre vil få det ved tunge løft. Mekanismen bag smerterne er dog den samme.

Lændesmerter med udstrålende smerter (“ischias smerter”) ud i enten det ene eller begge ben kan opstå af flere forskellige årsager. Der kan være tale om smerter fra: leddene i rygsøjlen, bruskskiverne imellem hvirvlerne, bækkens led, musklerne i lænden, nerverne i lænd eller ben, og nerverne i hofte/knæ/ankel eller fod.
Lændesmerter af denne type kan også være tegn på diskusprolaps, men det kræver en undersøgelse af patienten, før man kan udtale sig om den sandsynlige årsag.

Diskusprolaps er langt fra den eneste årsag til lændesmerter med udstråling.

Hofte

De første symptomer på slid i hofteleddet kan være smerter i balle, lyske og evt. selve hoften sidst på dagen og efter længere gåture. Nogle er helt smertefrie i hoften, men oplever derimod smerter ved knæet efter belastning af hoften.

Det kan derfor i starten være vanskeligt at vide om man er ved at udvikle slid i sine hofter. Udover smerter efter belastning oplever mange morgenstivhed i leddet og har en fornemmelse af at hoften skal varmes op eller “løbes i gang”.

Senere i forløbet kan smerterne være dybe og borende eller komme i jag og det kan vare fra timer til dage. Ofte forekommer der natlige smerter omkring hoften eller knæet.

Knæ

Knæsmerter kan skyldes mange ting. Det kan opstå snigende ved overbelastning af de omkringliggende muskler. F.eks. kan mange spark og hop overbelaste lårmusklens hæfte omkring knæskallen og give smerter på forsiden af knæet.

Knæsmerter, der debuterer snigende, kan også skyldes slidgigt i knæleddet eller være sekundært til bevægeindskrænkninger i lænderyggen.

Knæsmerter kan også opstå akut ved f.eks. en sportsskade og her er det – ligesom ved den forstuvede ankel – vigtigt straks at lægge en støttende forbinding og nedkøle med is. Efterfølgende kan du få knæet tjekket hos kiropraktoren med henblik på om der er sket en forstrækning af ledbånd m.v.

Fod

Hvis det gør ondt i et led i foden er det en god idé at få det undersøgt hos kiropraktoren. Smerterne skyldes ofte overbelastning eller nedsat bevægelse i leddet.
Hvis det drejer sig om overbelastning kan du få råd om hvordan leddet bruges mere hensigtsmæssigt og få undersøgt om de tilstødende led fungerer optimalt.
I de tilfælde, hvor smerterne skyldes nedsat bevægelighed i leddet, kan kiropraktoren behandle leddet, så den normale bevægelighed genskabes.