Kranio-sakral
Kranio-sakral terapi er en meget blid behandlingsmetode, der giver en dyb og behagelig afspænding ved at virke direkte på nervesystemet og derved nedsætte kroppens stressniveau.
Alle kroppens funktioner og det psykiske velbefindende er dybt afhængig af, at nervesystemet er i balance og fungerer frit.
Kranio-sakral behandling er præcise og blide teknikker, der frigør spændinger i vævet, der omgiver nervesystemet: nakke, rygsøjle, kranie, ansigt, og hinderne der beskytter hjerne og rygmarv.
Formålet med kranio-sakralterapi er at genoprette ubalancer og frigøre spændinger imellem knoglerne.
Herved får hjernen optimal ilt- næringstilførsel og hjernenerverne, der forsyner specifikke områder af krop- og organsystem, har optimale forhold til deres funktioner.
Kranio-sakral terapi er velegnet til både børn og voksne.